Vil jeres forening igennem til pressen med de gode historier og mangler I indspark til hvordan man bedst fanger nye målgrupper, så deltag i DGI Storstrømmens kommunikationskursus. Her vil vi lære jer at komme endnu længere ud over rampen. Underviser Janne Kristensen har stor erfaring med kommunikation i foreningen, og vil sørge for at det bliver med afsæt i jeres hverdag!
Indhold
Kurset har 3 fokuspunkter der alle tager udgangspunkt i kommunikation i foreningen:
• Kommunikation med forskellige målgrupper
• Kontakt til pressen
• Kommunikation i foreningen
Undervisningform:
Kurset er en blanding af oplæg, dialog og procesarbejde på tværs af foreningerne der er repræsenteret.
Underviser:
Janne Kristensen der til hverdag arbejder som konsulent i medicinalvirksomheden NNE Pharma Plan, er uddannet proceskonsulent i DGI og formand for Vejlø Håndboldklub, der har haft stor succes med at komme igennem til medier og nye målgrupper de senere år.